hovedsponsorerRoyal beer RAH

Bestil billet

« Tilbage

INFORMATION - aflysning af Rock i Ringkøbing 2020, grundet COVID-19.

Rock i Ringkøbing 2020 er aflyst.

Det er med stor beklagelse, at vi må skrive denne meddelelse, men grundet det gældende forsamlingsforbud er virkeligheden desværre, at Rock i Ringkøbing ikke bliver afholdt i år.

Vi håbede til det sidste, at situationen udviklede sig, så vi kunne slå portene op til Rock i Ringkøbing den 4. juli med musik og hyggeligt samvær som altid.

Vi var så klar, som man kunne blive, og vi syntes vi havde et program der tiltalte bredt. Dette kunne tydeligt ses på den store forhåndsinteresse for årets Rock i Ringkøbing via billetsalget.

Alt stod stort set klar til at blive sat i søen, og derfor er det ekstra ærgerligt, at vi ikke skal ses den 4. juli for at sikre midler til de foreninger, der i sidste ende får glæde af overskuddet.

Men vi følger selvfølgelig lovgivningen og sikkerheden for vores gæster, frivillige hjælpere, kunstnere og andre har altid førsteprioritet, og myndighedernes beslutning har derfor vores fulde opbakning.

Siden Mette Frederiksens og regeringens udmelding kort før påske har vi brugt tiden på at gennemgå vores muligheder. Blandt andet har vi overvejet at udskyde Rock i Ringkøbing til senere, men efter at have vendt situationen med kunstnere, leverandører og ikke mindst de involverede foreninger, er konklusionen at en flytning ikke er holdbar.

Hvis du har billet til Rock i Ringkøbing 2020, kan du enten få pengene tilbage eller vælge at beholde den – billetten kan bruges til Rock I Ringkøbing 2021. Vi håber, at du vælger at beholde billetten, da du derved giver os de bedste muligheder for at lave et Rock i Ringkøbing 2021.

Vores billetudbyder kontakter alle billetkøbere med nærmere information på mail i de kommende uger.

Vi takker for støtten og alle de positive henvendelser vi har fået siden før påske.

Vi vender tilbage med et brag af en fest lørdag den 3. juli 2021 med hyggeligt samvær og godt humør. Vi glæder os til at byde jer velkommen med en KÆMPE krammer, hvis det er muligt og lovligt .

Vel mødt i 2021

Med kærlig hilsen
Rock i Ringkøbing

Hovedsponsorer:
Logo Royal Beer
Logo Go energi
Rock Partnere: