hovedsponsorerLogo Vestjysk Bank Royal beer RAH

Bestil billet

« Tilbage

GNAGS KOMMER HJEM TIL ROCK I RINGKØBING

Rock i Ringkøbing afslørede i dag de to første navne til kommunens store sommerfest 2015: Gnags – en af de bærende rock-konstruktioner i Danmark – kommer hjem til Vestjylland for en dag. Ligesom Rasmus Walther allerede er skrevet på plakaten.

Det er en helt særlig glæde for os, at Gnags har sagt ja. Der har altid været en helt særlig kemi mellem Peter AG og det her område, siger Jens Hebroe, formand for styregruppen bag Rock i Ringkøbing.

Derfor gik vi målrettet efter at få fat i Gnags. Med deres udgangspunkt fra Skjern og omegn er der en særlig symbolik i det band, når Rock i Ringkøbing har Skjern Håndbold og Ringkøbing Fodbold som faste samarbejds-partnere. Og Peter AG reagerede hurtigt med et ja, siger Jens Hebroe.

Gnags har undergået en del forandringer de seneste år. Og endda ligget helt stille i perioder, mens Peter AG har plejet sin solo-karriere. Men til sommer vender de tilbage med en nostalgisk tour – og har blandt andre den virtuose guitarist, Per Chr Frost, tilbage på holdkortet.

Det bliver stort, at de kommer hjem. Jeg kan allerede høre ekkoet af Mr Swing King og Burhøns, smiler Jens Hebroe.

Rasmus Walther har også fået et stort og trofast publikum de seneste år. Den tidligere frontmand i Grant Avenue rammer bredt med sin melodiske rock. Og med en eftermiddags-koncert er det arrangørens håb, at pladsen allerede tidligt vil vibrere af sol, sommer og fadøl.

Nok så interessant:
Så vil Rock i Ringkøbing omkring 1. december afsløre de navne, der skal lukke Rock i Ringkøbing. Og Jens Hebroe vil godt afsløre, at der bliver taget fra den allerøverste hylde i dansk musik-liv.

Hvis kabalen går op, så vil der være et uset stærkt program til Rock i Ringkøbing 2015. Sidste år solgt vi næsten 6000 billetter. Mit bedste gæt er – billetterne bliver solgt endnu hurtigere i år, siger Jens Hebroe.

Der er endnu ikke taget stilling til, om pladsen eventuelt skal udvides. Men arrangøren er klar til at imødekomme det stigende pres på pladsen – blandt andet ved at skabe bedre forhold for VIP-gæster. Og give bedre toilet-muligheder for de mange gæster, der sidste år måtte igennem et par lange timer med lange køer.

Hovedsponsore:
Logo Royal Beer
Logo Vestjysk Bank
Rock Partnere: